Ramavtalet på danska

Rammeaftale Dansk

Aftale mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om samarbejde over statsgrænserne for at forhindre eller begrænse skader på mennesker eller ejendom eller i miljøet i tilfælde af ulykker.

Regeringerne i Danmark, Finland, Norge og Sverige,
som er overbevist om nødvendigheden af et samarbejde mellem de kompetente myndigheder i de kontraherende stater med det formål at lette den fornødne gensidige bistand i tilfælde af ulykker i fredstid og at fremskynde udsendelse af hjælpemandskab og materiel, som betragter denne aftale som en rammeaftale, som har til formål at supplere andre nordiske multilaterale eller bilaterale aftaler inden for området, og som ønsker yderligere at forbedre samarbejdet inden for området, er blevet enige om følgende:

Artikel 1

Denne aftale vedrører samarbejde på tværs af statsgrænserne med henblik på i tilfælde af ulykker og ved overhængende risiko for ulykker at forhindre eller begrænse skader på mennesker eller ejendom eller i miljøet. De kontraherende stater skal i deres nationale lovgivning og øvrige bestemmelser i størst mulig udstrækning søge at fjerne hindringer for et sådant samarbejde.

Artikel 2

Enhver af de kontraherende stater forpligter sig til i tilfælde af en ulykke eller ved overhængende risiko for en ulykke at yde fornøden bistand i overensstemmelse med sine muligheder og denne aftales bestemmelser. Bestemmelserne i artiklerne 3-5 skal kun finde anvendelse, med mindre andet følger af bilaterale eller andre multilaterale aftaler.

Artikel 3

1. En myndighed i en kontraherende stat, som i tilfælde af en ulykke er ansvarlig for foranstaltninger, der tilsigter at forhindre eller begrænse skader på mennesker eller ejendom eller i miljøet, kan anmode om bistand direkte hos en kompetent myndighed i en anden af de kontraherende stater. Den myndighed, som er blevet anmodet om bistand, afgør, hvorvidt sådan bistand kan ydes.
2. Myndighederne i den bistandssøgende stat har det fulde ansvar for ledelsen af indsatsen på ulykkesstedet bortset fra det tilfælde, hvor ulykkesstedet er beliggende inden for anden kontraherende stats territorium. Personale fra den bistandsydende stat står til disposition under ledelse af egne befalingsmænd og udfører tjeneste i den bistandssøgende stat i overensstemmelse med de i den bistandsydende stat gældende tjenestebestemmelser.
3. Det påhviler den bistandssøgende stat at sørge for, at køretøjer, redningsmateriel og anden udrustning, som medføres ved en bistandsaktion, kan føres over grænserne uden ind- og udførselsformaliteter og fritaget for skatter og afgifter. Køretøjer, redningsmateriel og andet udstyr kan uden særlig tilladelse benyttes ioverensstemmelse med gældende bestemmelser i den bistandsydende stat. Efter at hjælpeaktionen er tilendebragt, skal køretøjer, redningsmateriel og andet udstyr snarest muligt genudføres fra landet. Tilsvarende gælder i forbindelse med øvelse af hjælpeaktion.
4. Såfremt bistanden omfatter militært personel, statsfartøjer, statsluftfartøjer og militære køretøjer, for hvilke der kræves særlig adgangstilladelse, skal myndigheden i den bistandssøgende stat udvirke den fornødne tilladelse. Indtil sådan tilladelse foreligger må der ikke forekomme grænseoverskridelser.

Artikel 4

Omkostningerne for hjælpeaktioner i henhold til nærværende aftale skal afholdes som følger:

1. Den bistandsydende stat har ret til godtgørelse fra den bistandssøgende stat for omkostninger ved foranstaltningerne i det omfang, disse kan henføres til den ydede bistand.
2. Den bistandssøgende stat kan når som helst tilbagekalde anmodningen om bistand, men den bistandsydende stat skal da have ret til erstatning for de omkostninger, som den er blevet påført.
3. Den bistandsydende stat skal til enhver tid være rede til at give oplysninger om de skønnede omkostninger for bistanden.
4. Beregningsgrundlaget for omkostningerne er de afholdte udgifter.
5. Disse bestemmelser indskrænker ikke de kontraherende staters regresret over for tredjemand med hensyn til betaling af omkostninger i henhold til sådanne andre bestemmelser og regler i national lovgivning eller folkeretten, som vil kunne finde anvendelse.

Artikel 5

1. Den bistandssøgende stat er ansvarlig for skade, som forårsages af bistand, som inden for dets eget territorium ydes i henhold til denne aftale. Den bistandssøgende stat forpligter sig til at afvikle søgsmål eller forhandle om indgåelse af forlig med hensyn til erstatningskrav, som rettes af tredjemand mod den bistandsydende stat eller dens mandskab. Den bistandssøgende stat er ansvarlig for alle sagsomkostninger og øvrige omkostninger, som kan henføres til de omhandlede krav.
2. Den bistandssøgende stat skal yde den bistandsydende stat erstatning for død eller personskade, som påføres dennes mandskab, samt for tab af eller skade på udrustning eller materiel, som forårsages på den bistandssøgende stats territorium som følge af den ydede bistand.
3. Den bistandsydende stat er ansvarlig for skader, som opstar på dens eget territorium.
4. Den bistandssøgende stat har, hvis den i medfør af denne artikel har ydet erstatning, ret til at gøre regreskrav gældende mod bistandsydende mandskab, som har forårsaget skaden forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Artikel 6

1. De kontraherende stater skal indbyrdes give oplysninger af betydning for denne aftale om organisation af redningstjeneste og de involverede kompetente myndigheder samt sådan lovgivning og sådanne indtrufne vigtigere ændringer af betydning for denne aftale. De kontraherende stater skal videre medvirke til udvikling af samarbejdet på dette område.
2. For så vidt angår den praktiske anvendelse af denne aftale forventes det, at de kompetente myndigheder i de respektive kontraherende stater holder direkte indbyrdes forbindelse.
3. Inden for rammerne af denne aftale afholdes møder, når sådanne findes hensigtsmæssige.

Artikel 7

Denne aftale træder i kraft tredive (30) dage efter den dag, hvor to af de kontraherende stater skriftligt har underrettet det svenske Utrikesdepartement om, at aftalen er blevet godkendt af dem. For en kontraherende stat, som, efter at aftalen er trådt i kraft, meddeler, at aftalen er blevet godkendt, træder aftalen i kraft tredive (30) dage efter den dag, det svenske Utrikesdepartement modtog meddelelse herom. Det svenske Utrikesdepartement underretter de øvrige kontraherende stater om tidspunktet for modtagelsen af sådanne meddelelser og om tidspunktet for aftalens ikrafttrædelse.

Artikel 8

Island kan tilslutte sig denne aftale. Tiltrædelsesinstrumentet skal deponeres hos det svenske Utrikesdepartement. Aftalen træder i kraft for Islands vedkommende på deponeringsdagen. Det svenske Utrikesdepartement underretter skriftligt de øvrige kontraherende parter om tidspunktet for deponeringen.

Artikel 9

Denne aftale kan opsiges ved skriftlig meddelelse herom til det svenske Utrikesdepartement, som underretter de øvrige kontraherende stater om tidspunktet for modtagelse af en sådan meddelelse og om dennes indhold. En opsigelse gælder kun for den opsigende kontraherende stat og får virkning seks (6) måneder fra den dag, hvor det svenske Utrikesdepartement har modtaget meddelelse om opsigelsen.

Artikel 10

Originaleksemplaret af denne aftale skal deponeres i det svenske Utrikesdepartement, som tilstiller de øvrige kontraherende stater bekræftede kopier af samme. Til bekræftelse heraf har de behørigt befuldmægtigede underskrevet denne aftale.

Udfærdiget i Stockholm den 20. januar 1989 i 4 eksemplarer på dansk, finsk, norsk og svensk, hvilke tekster skal have lige gyldighed.